En uheldig retning ved frembrydning af visdomstænder kan give problemer. Nogle visdomstænder kan ligge horisontalt og have retning mod eller væk fra nabotanden.

Andre visdomstænder er vinklet ind mod tungen eller ud mod kinden. Ofte er der kun plads til, at en del af visdomstanden bryder frem i munden.

Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den ofte trækkes ud komplikationsfrit. Er tanden kun delvist eller slet ikke frembrudt, kan det være nødvendigt med en mindre operation for at kunne fjerne tanden.

Frembrud af visdomstænderne i en forkert retning kan have alvorlige konsekvenser for nabotanden. Idet der kan samles madrester og bakterier, som kan medføre udvikling af caries og parodontose.

Ved fjernelse af visdomstanden, bliver tænderne og tandkødet lokalbedøvet, så hele indgrebet foregår 100 procent smertefrit.