Paradontose er en kronisk eller akut betændelsestilstand forårsaget af mundhule bakterier i og omkring tændernes støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene til at fastholde tanden i kæben, den omgivende kæbeknogle samt tandcementen på rodoverfladen

Betændelsen i tandkødet opstår når bakteriebelægninger ikke bliver fjernet fra tand- og rodoverflader. Dette medfører helt eller delvist ødelæggelse af knogle samt andet støttevæv der holder tænderne fast. Hvis denne tilstand ikke behandles vil det medfører løsning af tænderne og i værste fald føre til tab af tanden.

Paradontose giver sjældent symptomer, før tabet af tændernes støttevæv er omfattende. Derfor er det vigtigt, at tandlægen og eller tandplejeren regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde, så der sikres sunde forhold og mulighed for at igangsætte nødvendig behandling, hvis sygdommen er etableret.

Ved den første undersøgelse hos tandplejeren måles tandkødslommerne, og patienten bliver informeret omkring tændernes tilstand. Hvis målingerne der bliver foretaget viser kliniske tegn på parodontose kan det ofte være nødvendigt at understøtte undersøgelsen røntgenbilleder. Tandlægen bruger de kliniske fund samt røntgendiagnostik til at planlægge en parodontosebehandling.

Parodontose behandlingen består af en fuldstændig rensning af tandkødslommer samt rodafglat (tandrodsrensninger). Hvis tandkødslommerne vurderes meget dybe og betændte kan det være nødvendigt med et mindre kirurgisk indgreb, en såkaldt paradontoseoperation. Denne operation foregår under lokalbedøvelse og sikre patienten smertefrihed.